Arv – brugs- og indtægtsnydelser – opgivelse af livsvarig brugsret til bolig – SKM2012.624.SR. ©

Skatterådet fandt ved et bindende svar af 23/10 2012, at opgivelse før tid af en livsvarig beboelsesret erhvervet ved arv ville indebære, at arvingen af kapitalgodet (ejendommen) skulle beskattes af fordelen ved denne førtidige opgivelse. Testamentariske bestemmelser om opdeling af kapitalgodet og brugsretten vil således i denne situation føre frem til en yderligere skærpet beskatning eller forhøjet boafgift af kapitalarvingen.

Selskabsudgifter eller i aktionærens interesse – sponsorater og investering i heste ©

En aktuel dom fra Østre Landsret vedrører den klassiske problemstilling, nemlig de skattemæssige konsekvenser af selskabets betaling af aktionærens udgifter. Spørgsmålet i sådanne sager er ofte nærmere, om der er tale om maskeret udlodning fordi udgiften har været afholdt i aktionærens interesse og ikke i selskabets interesse.

Ligningslovens § 8 X – Forsøgs- og forskningsudgifter – skattekreditter – SKM2012.634.SR. ©

Skatterådet fandt ved et bindende svar af 23/10 2012, at et selskab, der drev virksomhed med udvikling af en særlig teknologi indenfor udvinding af vedvarende energi, kunne opnå skattekredit efter ligningslovens § 8 X, jf. § 8 B om udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed mv. Det bindende svar accentuerer spørgsmålet om afgrænsning af sådanne udgifter særligt i tilfælde, hvor forsøgs- og forskningsudgifter udgør en mindre del af virksomhedens aktivitet.

Privat brug af varebiler – Dagsbeviser ©

Midt i Finanslovsforhandlingerne har Skatteministeriet fremsat et lovforslag om bl.a. ændring af reglerne for privat brug af varebiler, dvs. de såkaldte dagsbeviser. Reglerne om dagsbeviser blev vedtaget i 2008. Men siden har det vist sig nødvendigt at foretage flere ændringer for at tilpasse reglerne til EU-reglerne på området.

Klagesag – henstand med skattebetaling – berostillelse af klagesag eller genoptagelsestilsagn på ”førersag” – SKM2012.575.LSR ©

Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 16/8 2012, at en skatteyder – som i forbindelse med en klagesag ved skatteankenævnet havde fået tilsagn om genoptagelse af skatteyderens skatteansættelse med henvisning til en i Landsskatteretten verserende pilotsag om samme spørgsmål – var berettiget til henstand med betaling af restskat, jf. skatteforvaltningslovens § 51, så længe pilotsagen verserede for Landsskatteretten.

Hvornår kan flere sommerhuse sælges skattefrit ©

Sommerhuse kan i mange tilfælde sælges skattefrit efter sommerhusreglen. Det er efter skattemyndighedernes praksis som udgangspunkt også muligt at eje og anvende flere sommerhuse på samme tid til private formål og siden sælge i hvert fald ét af disse skattefrit. Men når sommerhuskøb og -salg i samme sommerhusområde bliver til en fast trafik, anlægger skattevæsenet en anden og skærpet vurdering.

SWAPS ©

I det seneste år har i pressen været omtalt en række problemer med swaps. Særligt i relation til andelsforeninger har begrebet swap været omtalt som en negativ faktor, hvor beboerne er blevet stavnsbundet til lejligheden, der er blevet værdiløs som følge af en tyngende swap-aftale, eller hvor en sælger af en andelslejlighed har måttet betale en erstatning til en køber som følge af, at en swap, som andelsboligforeningen havde indgået, ikke var medtaget ved opgørelse af købesummen for lejligheden. Undertiden kan en swap dog være ganske fordelagtig.

Mere om sundhedsordninger ©

En ny afgørelse fra Skatterådet fra 25. september 2012 giver mulighed for lempet beskatning af arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger. Lempelsen drejer sig om tilfælde, hvor der tegnes forsikringer både for udgifter vedrørende arbejdsrelaterede skader eller sygdomme, og for udgifter vedrørende ”private” skader og sygdomme.