En landmand fik ved Østre Landsret medhold i, at et stuehus kunne sælges skattefrit, selv om landmanden var flyttet fra dette stuehuset til et stuehus på naboejendommen, som han havde købt og sammenlagt med den første ejendom.
Sagen blev ført af Knud S. Maegaard
Højesteret fandt ved en kendelse af 11/10 2013, at et ensidigt indhentet juridisk responsum om dansk ret kunne indgå i en sag på samme måde som partsindlæg og juridisk litteratur.
Spørgsmålet om indtræden af skattepligt ved tilflytning til Danmark eller ved den blotte erhvervelse af bopæl her i landet har fyldt meget i medierne i de sidste par år, bl.a. i forbindelse med sagerne vedrørende Stephen Kinnock og Camilla Vest (fotomodel-sagen).
Sidstnævnte ifaldt i første omgang fængselsstraf, men efterfølgende, og formentlig på baggrund af Kinnock-sagen blev hun frifundet.
Der her sidenhen været rejst spørgsmål om, hvorvidt der i forbindelse med Kinnock-sagen var sket en ændring af praksis, herunder om dette havde en afsmittende virkning på Camilla Vest-sagen.
Højesteret har ved en dom af 10/10 2013 tilkendegivet, at skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 1 hverken efter sin ordlyd eller forarbejderne hjemler ret til omkostningsgodtgørelse for sagkyndig bistand, der ydes efter, at der er truffet afgørelse i klageinstansen. Højesteret lagde til grund, at administrativ praksis giver grundlag for omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand ydet efter klagesagens afslutning, når udgifterne direkte relaterer sig til udfaldet af klagesagen og er nødvendige for at realisere en truffen afgørelse.
Medierne har i den senere tid været fyldt med indslag om forkerte ejendomsvurderinger. Seneste skud på stammen er en tilkendegivelse fra skatteministeren om, at selv om vurderingerne har været behæftet med fejl, er vurderingerne lovlige. Det har selvsagt vakt nogen undren hos ikke-skattesagkyndige.
DAGENS PORTRÆT: »Det er fuldstændig problemløst,« siger
advokat Tommy V. Christiansen på spørgsmålet om, hvordan
det er at havne midt i sagen om Danmarks mest omtalte
anonyme brev.
Skatterådet har gennem det seneste 3/4 år truffet afgørelse i en lang række sager vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt givne arbejdstagere kunne anses for at være stillet til rådighed for en dansk virksomhed til at udføre arbejde, der udgør en integreret del af virksomheden – og dermed om, hvorvidt de pågældende arbejdstagere er begrænset skattepligtige til Danmark efter reglerne om arbejdsudleje, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.
Skatterådet har ved et bindende svar af 27. august 2013 accepteret, at en hustru skattefrit kunne modtage et engangsbeløb til afløsning af et løbende, livsvarigt ægtefællebidrag.
Afgørelsen kan undertiden medføre en skattemæssig fordel. Afgørelsen har således betydning for fraseparerede eller fraskilte ægtefæller, hvor modtageren af underholdsbidrag har en høj skattepligtig personindkomst og har særlig stor betydning for ægtefæller, hvor modtageren har en skattepligtig personindkomst på over 421.000 kr. og derfor skal betale topskat.
Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 5/9 2013, at advokatudgifter til førelse af en personskadeerstatningssag, der resulterede i en forøget erstatning for tab af erhvervsevne i form af en skattepligtig løbende ydelse, ikke var fradragsberettiget ved indkomstopgørelsen.
I kølvandet på et aktieselskabs eller et anpartsselskabs konkurs rejses undertiden spørgsmålet, om bestyrelsen har handlet ansvarspådragende og om selskabets kreditorer derfor kan kræve en del af deres tab dækket af bestyrelsen.