Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse af en ejerlejlighed ved overdragelse fra selskab til hovedaktionær, medens lejligheden var udlejet til hovedaktionærens søn.
For en uddybende kommentar, se den relaterede artikel nedenfor:
Forældrekøb – værdiansættelse ved overdragelse fra selskab til aktionær – værdiansættelse af lejlighed udlejet til barn – SKM2013.841.HR
Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om grundlaget for værdiansættelse af en ejerlejlighed ved overdragelse fra selskab til hovedaktionær, medens lejligheden var udlejet til hovedaktionærens søn.
——
Se nærmere bogen: Forældrekøb, Djøf 2019
https://www.djoef-forlag.dk/book-info/foraeldrekob
Før 2009 krævede aktieselskabsloven, at et kapitalselskabs ledelse var todelt i form af en bestyrelse samt en direktion. Mens bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af selskabet, varetager direktionen de daglige dispositioner.
Et tilsynsråd kan etableres både i aktieselskaber og anpartsselskaber og erstatter i et vist omfang en bestyrelse. Men kun delvis.
Mens en bestyrelse skal varetage dels den overordnede strategiske ledelse og dels en kontrolfunktion m.v., skal et tilsynsråd kun varetage kontrolfunktionen – og altså ikke nogen ledelsesfunktion.
I artiklen af 16. november 2013 blev omtalt fordele og ulemper knyttet til udøvelse af virksomhed i interessentskabsform, aktieselskab eller partnerselskab. Det blev konkluderet, at en etablering i partnerselskabsform gav mulighed for at opfylde de fleste fundamentale ønsker.
I denne artikel omtales selve partnerselskabsmodellen nærmere.
Ved en dom af 4/11 2013 tog Højesteret stilling til, om 3 konkrete afgørelser fra Landsskatteretten og Skatterådet samt Ligningsvejledningens tilkendegivelser om beskatningsforholdene vedrørende investeringer i olie- og gasrettigheder (working interests) i USA kunne anses som en administrativ praksis, som en skatteyder kunne støtte ret på ved ligningen af ham. Højesteret fandt, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at der havde eksisteret en sådan administrativ praksis, at skattemyndighederne for indkomstårene 2002- 2004 var forpligtet til skatteretligt at anse de erhvervede rettigheder som udbyttekontrakter med afskrivningsret efter afskrivningslovens § 40, stk. 2.
De fleste danske virksomheder inden for liberale erhverv, hvor der er mere end en ejer, drives som oftest som enten et interessentskab eller et aktie- eller anpartsselskab. Hver af disse modeller har fordele og ulemper. Med partnerselskab er der tilvejebragt en selskabsmodel, der i hovedsagen indeholder fordelen fra begge disse verdener. Antallet af partnerselskaber er derfor i kraftig vækst.
Ved en kendelse af 10/9 2013 stadfæstede Landsskatteretten en afgørelse truffet af SKAT, hvorefter en dansk bank – under trussel om tvangsbøder – blev anmodet om at udlevere oplysninger om en i Australien bosat skatteyders konto og fuldmagtsforhold til denne konto.
Landsskatteretten traf sidste år afgørelse i en principiel sag om grænsen mellem skattefrihed og skattepligt for dødsboer efter gifte personer.
Skatterådet har på baggrund af denne afgørelse nu ændret praksis, således at den ændrede – og gunstigere – praksis om skattefritagelse for dødsboer også omfatter skifte af uskiftede boer.
Reglerne giver anledning til skattemæssige overvejelser i forbindelse med skifte, ligesom der kan være grundlag for at overveje et skifte af et uskiftet bo med deraf følgende realisation af skattefri avancer.
Skatterådet tilkendegav ved et bindende svar ref. i SKM2013.785.SR om opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for et solcelleanlæg, at udgifter, dels til ingeniørberegninger af bæreevnen på det tag, hvor anlægget skulle placeres, og dels til sikring af taget mod indtrængende vand i forbindelse med installationen (tømrerarbejde) ikke kunne medregnes i afskrivningsgrundlaget for solcelleanlægget.
Vestre Landsret fandt ved en dom ref. i SKM2013.726.VLR, at aktierne i et litauisk selskab ved en overdragelse mellem interesseforbundne parter skulle ansættes til værdien for netop denne køber – og ikke den mindre værdi for en uafhængig tredjemand med rimelig viden om alle relevante forhold vedrørende selskabet og den pågældende branche (tekstilindustrien). Det skatteretlige vurderingsgrundlag blev således baseret på en subjektiv – og ikke objektiv værdiansættelse.