Misbrug af uskiftet bo ©

Mange dødsboer afsluttes ved udlevering af boet til uskiftet bo. Men uskiftet bo er ikke altid den bedste løsning for parterne på lidt længere sigt. Afdødes særbørn bør tænke sig grundigt om, før der gives samtykke til uskiftet bo. Og afdøde bør måske i sit levende live overveje, om det i forhold til særbørnene er rimeligt at satse på uskiftet bo.

Uskiftet bo med særbørn – hvordan sikrer særbørnene sig, at der ikke sker misbrug af det uskiftede bo ©

Min fraskilte mand, der er gift igen, har presset mine børn til at give samtykke til, at deres stedmor kan hensidde i uskiftet bo, hvis min eksmand dør først. Presset bestod i at mine børns arv ellers ville få arven reduceret.

Hvordan sikrer mine børn sig mod, at deres stedmor i påkommende tilfælde ikke misbruger rådigheden over det uskiftede bo? De har jo ikke adgang til at se nogen form for opgørelser?

Testamente om arv til nevøer ©

Jeg deler et sommerhus med mine to brødre. Min ene bror har tre mindreårige børn, den anden er barnløs. Jeg har to spørgsmål til dig:
• Mine brødre er mine livsarvinger. Hvis jeg dør først, kan jeg så i testamente bestemme, at min 1/3 af huset går direkte til børnene – dvs. springe mine brødre over?
• Kan mit bo udrede børnenes arveafgift?

Jeg har ingen børn, og begge brødre og min kæreste er indforståede med mit ønske.

Hvordan er mulighederne for at ændre testamentet? ©

Jeg oprettede i 2005 et testamente. Nu vil jeg gerne havde det ændret. Det er især delingen af arven, der ikke længere svarer til, hvad jeg ønsker.

Hvordan er mulighederne for at ændre testamentet? Da jeg oprettede testamentet, talte jeg med advokaten om, at testamentet kunne være uigenkaldeligt. Men der står ikke noget i testamentet om, at det ikke kan ændres. Jeg er single og har ikke børn, så som jeg har forstået det, er der ikke nogen, der skal have arv efter mig.

Forældrekøb – salg til barn – hvilke skatter skal betales ? ©

Vi er løbet ind i et problem ved salg af andelslejligheder til vores børn, som er meget relevant for andre forældre.

Min kone og jeg har købt 2 andelslejligheder til vores børn, Nu vil vi gerne sælge lejlighederne til børnene, men det bliver måske en dyr omgang overfor skat?

Testamente mellem samlevende ©

Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage arv efter den førstafdøde, er det nødvendigt at oprette testamente.

Selv om budskabet er klart, er der hvert år personer, der kommer i klemme i arvereglerne for samlevende. Det kan få alvorlige økonomiske konsekvenser, ikke blot for samleveren, men også for parrets børn.

Ligningslovens §§ 16 og 16 A – værdi af fri sommerbolig – ansatte hovedaktionærer m.v. – SKM2014.281.SR ©

Ved et bindende svar af 25/2 2014 fandt Skatterådet ikke at kunne bekræfte, at et selskabs erhvervelse af et større naturareal med et beskedent sommerhus ikke ville udløse beskatning af selskabets hovedaktionærer efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, uanset at Naturstyrelsens tilladelse til selskabets erhvervelse var betinget af, dels at sommerhuset ikke blev udlejet eller udlånt til feriebenyttelse, og dels at aktionærerne ikke selv benyttede huset til ferieformål.

Uskiftet bo – kræves der samtykke hertil ©

I din artikel den 28. december 2013 skriver du om uskiftet bo bl.a., at:

”Efterlod afdøde sig også særlivsarvinger, dvs. børn fra andre ægteskaber eller samlivsforhold, kan særlivsarvingerne kræve, at ægtefællen skifter med dem og altså udreder deres andel af arven efter førstafdøde. Særlivsarvingen kan dog på frivillighedens basis give samtykke til uskiftet bo, således at ægtefællen kan overtage hele boet til uskiftet bo.”

Er det nødvendigt med samtykke?

Og er det den afdøde ægtefælles særbørn, du taler om? Eller er det alle særbørn, altså også den efterladte ægtefælles særbørn.

Energibesparelser i private lejeboliger ©

Ministeren for by, bolig og landdistrikter fremsatte i begyndelsen af februar 2014 et lovforslag, der skal fremme energibesparende foranstaltninger i private lejeboliger. Lovforslaget skal løse det såkaldte paradoksproblem – nemlig at rentable energiinvesteringer i lejeboliger ofte ikke foretages, da der er usikkerhed om, hvem der vil høste de økonomiske fordele af investeringerne. Lovforslaget må forventes vedtaget ved tredjebehandlingen den 29. april 2014 i Folketinget og træder i kraft i sommeren 2014.