Ved en kendelse af 23/4 2014 fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at anse ét af flere sommerhuse for erhvervsmæssigt anvendt. Indkomst fra udlejningen ansås følgelig for omfattet af ligningslovens § 15 O på lige fod med selvangivet indkomst fra udlejning af yderligere to sommerhuse. Tilsvarende gjaldt for indkomst fra udlejning af en beboelsesejendom i landzone indeholdende to ferielejligheder, som skatteyderen ejede i sameje med sine børn.

Ved en dom af 23/4 2014 fandt Retten i Roskilde, at en moder skulle beskattes af en fiktiv leje vedrørende en søns anvendelse af en beboelse i moderens ejendom. Ejendommen, en tidligere landbrugsejendom, var registreret som et enfamilieshus, men var indrettet med to selvstændige beboelser.

Ved en kendelse af 18/7 2014 pålagde Landsskatteretten et skatteankenævn at realitetsbehandle en klage over et bindende svar, som skatteankenævnet havde afvist med henvist til, at skatteyderen var fremkommet med nye oplysninger under klagesagen.

Københavns Byret tiltrådte ved en dom af 6/6 2014, at et selskab under konkurs ikke havde krav på omkostningsgodtgørelse ud over de acontoudbetalinger af godtgørelse, som havde fundet sted inden selskabets konkurs. Selskabets påstand om, at selskabet kunne transportere kravet på omkostningsgodtgørelse til den sagkyndige blev ikke taget til følge.

Højesteret stadfæstede ved en dom af 30/6 2014 Vestre Landsrets dom ref. i TfS 2014, 285 VL, hvorefter beskatning af en ansat hovedanpartshaver af værdi af fri bil var omfattet af skattekontrollovens § 3 B og dermed af den forlængede ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Højesteret tiltrådte herved landsrettens præmisser, hvorefter selskabets overladelse af rådigheden over bilen, en porsche, til hovedanpartshaveren var en kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrollovens § 3 B og skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.