Indtægter ved udlejning af sommerhuse har i flere år været i skattevæsenets søgelys. SKAT interesser sig naturligvis bl.a. for, om sommerhusejeren har husket alle indtægter ved indkomstopgørelsen. Har sommerhusejeren betragtet udlejningen som en erhvervsmæssig virksomhed, vil SKAT tage et check på, om der nu også er tale om erhvervsmæssig virksomhed skattemæssigt. Samtidig er Naturstyrelsen med på sidelinien for at håndhæve sommerhuslovens regler om lovlig brug af sommerhuse.
Flere sommerhuse – erhvervsmæssig udlejning – Landsskatterettens kendelse af 23/6 2014, jr. nr. 14-0164360. ©
Ved en kendelse af 23/4 2014 fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at anse ét af flere sommerhuse for erhvervsmæssigt anvendt. Indkomst fra udlejningen ansås følgelig for omfattet af ligningslovens § 15 O på lige fod med selvangivet indkomst fra udlejning af yderligere to sommerhuse. Tilsvarende gjaldt for indkomst fra udlejning af en beboelsesejendom i landzone indeholdende to ferielejligheder, som skatteyderen ejede i sameje med sine børn.
Familiekollektiver, ejendomsværdiskat og fikseret leje ©
I år er Skat bl.a. ved at se nærmere på fast ejendom som særligt beskatningsområde. Stort set alle typer fast ejendom er i spil, herunder både boliger, som skatteyderen selv bebor, og boliger, som udlejes. For ejerboliger er det særligt forholdene omkring ejendomsværdiskatten, der skal ses efter i sømmene. Og for udlejningsejendommene skal der bl.a. ses nærmere på forældrekøb, herunder forældrenes brug af virksomhedsskatteordningen.
Med en ny sag fra Landsskatteretten er der nu også sat fokus på boligfællesskaber for familier. For mange giver sagen anledning til at overveje boligindretningen i familiekollektiver ganske nøje.
Fikseret leje – én eller flere beboelser på én ejendom – boligfællesskab – SKM2014.567.BR. ©
Ved en dom af 23/4 2014 fandt Retten i Roskilde, at en moder skulle beskattes af en fiktiv leje vedrørende en søns anvendelse af en beboelse i moderens ejendom. Ejendommen, en tidligere landbrugsejendom, var registreret som et enfamilieshus, men var indrettet med to selvstændige beboelser.
Arveafkald og afgifter ©
Ønsker man en anden arvedeling end lovens ordning, kan et arveafkald være en løsning i nogle tilfælde. Også de skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser skal tages i betragtning ved overvejelser om arveafkald. Spørg om Penge modtager løbende spørgsmål om arvekald. Nedenfor omtales nogle hovedregler for arveafkald, der kan være hensigtsmæssige at have i baghovedet ved overvejelser om arveafkald.
Bindende svar – nye oplysninger – afvisning af klage over bindende svar – Landsskatterettens kendelse af 18/7 2014, jr. nr. 13-6765209. ©
Ved en kendelse af 18/7 2014 pålagde Landsskatteretten et skatteankenævn at realitetsbehandle en klage over et bindende svar, som skatteankenævnet havde afvist med henvist til, at skatteyderen var fremkommet med nye oplysninger under klagesagen.
Medarbejderinvesteringsselskaber ©
I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte medarbejderinvesteringsselskaber. Aftalen er siden fulgt op med konkrete lovudkast om vilkårene og beskatningen af disse selskaber, og disse lovudkast blev sendt i høring i begyndelsen af juli. Ordningen vil få betydning bl.a. for medarbejderne på Bornholms Slagteri, der stemte ja til en redningsplan for slagteriet.
Omkostningsgodtgørelse – kreditorbeskyttelse – udbetaling til konkursbo – SKM2014.539.BR ©
Københavns Byret tiltrådte ved en dom af 6/6 2014, at et selskab under konkurs ikke havde krav på omkostningsgodtgørelse ud over de acontoudbetalinger af godtgørelse, som havde fundet sted inden selskabets konkurs. Selskabets påstand om, at selskabet kunne transportere kravet på omkostningsgodtgørelse til den sagkyndige blev ikke taget til følge.
Befordringsfradrag for pendlere i yderkommuner ©
Som et led i Vækstaftalen fra 2. juli 2014 er det tanken at give forhøjet befordringsfradrag til pendlere i flere yderkommuner end hidtil. De ændrede regler skønnes at få betydning for næsten 10.000 flere pendlere. Det overordnede formål er at styrke danske virksomheders konkurrenceevne og løfte velstanden i Danmark.
Fri bil til ansat hovedanpartshaver – direktør-/arbejdsgiverforhold – kontrolleret transaktion – skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 – forlænget ansættelsesfrist for kontrolleret transaktion – SKM2014.504.HR ©
Højesteret stadfæstede ved en dom af 30/6 2014 Vestre Landsrets dom ref. i TfS 2014, 285 VL, hvorefter beskatning af en ansat hovedanpartshaver af værdi af fri bil var omfattet af skattekontrollovens § 3 B og dermed af den forlængede ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Højesteret tiltrådte herved landsrettens præmisser, hvorefter selskabets overladelse af rådigheden over bilen, en porsche, til hovedanpartshaveren var en kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrollovens § 3 B og skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.