Fremtidsfuldmagter©

Med loven om fremtidsfuldmagter er det blevet muligt at udpege en person – en fuldmægtig – til at håndtere personlige og økonomiske anliggender, hvis man ikke længere selv evner at træffe beslutning om disse forhold. En sådan fuldmagt giver en tryghed for fuldmagtsgiveren, men kan også give anledning til visse betænkeligheder, da fuldmagten kan række mange år frem i tid.

Værdiansættelse i dødsbo – genoptagelse af dødsboet – Højesterets kendelser af 12/9 2017, sag 38/2017 og sag 99/2017.©

Højesterets har den 12/9 2017 afsagt to kendelser, der begge vidner om en streng fortolkning af betingelserne i dødsboskiftelovens 103, stk. 1 for genoptagelse af et dødsbo. Hverken et ønske om en ændret værdiansættelse af konkrete aktiver eller et ønske om få medtaget åbenbare boudgifter, der ved en fejl ikke var medregnet i boopgørelsen, fandtes at give grundlag for genoptagelse.

Gaver, arveforskud og arv©

Ikke sjældent har forældre i den tredje alder et ønske om at give børn og børnebørn andel af en familieformue. Begrundelserne kan være mangeartede, men ønsket om at opnå en skattebesparelse efter gældende regler indgår ikke sjældent som ét af flere eller mange hensyn. Men det ses også, at midler overgår fra den ældre til den yngre generation på en anden – og mindre transparent – måde og uden nogen form for relevant afregning af skatter og afgifter. Denne trafik ses undertiden i årene umiddelbart op til dødsfaldet og bør påkalde sig opmærksomhed både hos andre arvinger og myndighederne.

Repræsentation – beskatning af modtager – værdi af fri jagtdeltagelse – Landsskatterettens kendelser af 14/6 2017, jr. nr. 16-0387446, 16-0441872, 16-0441882, 16-0441898, 16-0490357 og 16-0441905 ©

Landsskatteretten fandt ved en række kendelser af 14/6 2017, at der ikke var grundlag for at beskatte skatteydere af værdi af fri jagtdeltagelse. Kendelserne fundamenterer en fortsat meget tilbageholdende praksis i henseende til beskatning af modtagere af repræsentationsydelser af værdien af det modtagne.

Omvendt forældrekøb – delvis tilbagekøb – beskatning ved salg af ejerlejligheden©

I juni måned 2006 købte min datter og jeg en lejlighed til min ekshustru for 1.550.000 kr.

I 2013 døde min ekshustru. Senere samme år solgte min datter sin andel af lejligheden til mig for 427.000 kr.

Den 1. marts 2016 solgte jeg lejligheden for 1.595.000 kr. Jeg har en fortjeneste på lejligheden på 45.000 kr. Ejendomsmægleren skal have 48.585 kr. for handlen. Jeg har derfor et underskud på 3.585 kr.

Jeg er i 2017 blevet pålagt at betale 84.061 kr. i restskat af et beløb på et underskud på 3.585 kr.

Hvordan kan det være rigtigt?

Beskatning ved ekspropriation©

Grundloven foreskriver, at ekspropriation kun kan ske, hvor almenvellet kræver det, kun ifølge lov og da mod fuldstændig erstatning.

I en række forskellige love er fastsat bestemmelser om offentlige myndigheders adgang til at ekspropriere fast ejendom til nærmere bestemte formål, ligesom der er fastsat regler for opgørelse af erstatningen.

For den grundejer, der skal afgive fast ejendom, er det imidlertid ikke mindre interessant, hvordan ekspropriationserstatningen skal beskattes.

Omkostningsgodtgørelse – skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1 – hæftelse for den sagkyndiges honorar – honoraraftale, hvorefter klienten i intet tilfælde selv skulle betale for den ydede juridiske bistand – SKM2017.528.BR©

Ved dommen ref. i SKM2017.528.BR nåede byretten frem til, at en skatteyder ifølge en honoraraftale med en sagkyndig rådgiver ikke kunne anses at hæfte for udgifter til sagkyndig bistand , da skatteyderen ifølge honoraraftalen i intet tilfælde selv skulle betale for den ydede juridiske bistand. Skatteyderen, der i øvrigt vandt den materielle skattesag,, ansås herefter ikke for berettiget til omkostningsgodtgørelse.

Honoraraftalen indeholdte bl.a. en klausul om, at for så vidt fuldt klienten tabte sagen og følgelig kun kunne opnå en omkostningsgodtgørelse på 50 % af honoraret, skulle de resterende 50 pct. af honoraret afholdes af rådgiveren.

Lovudkast om udvidelse af fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v. – fradragsret for lønudgifter til egne medarbejdere vedrørende arbejdsopgaver knyttet til indkomstgrundlaget©

Skatteministeriet har den 31/8 2017 offentliggjort et udkast til lovforslag om udvidelse af fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v. De foreslåede regler skal imødegå konsekvenserne af Højesterets domme af 30/6 2017, ref. i SKM2017.512.HR (Lån & Spar Bank A/S) og SKM2017.513.HR (A/S Arbejdernes Landsbank), hvor Højesteret afviste fradragsret for lønudgifter til to pengeinstitutters respektive medarbejdere, i det omfang medarbejderne havde bistået med udvidelse af pengeinstitutternes virksomhed.

Udkastet lægger op til fradrag også for udgifter, der hidtil – og forud for nævnte domme – ikke kunne fratrækkes som driftsomkostninger.

Generationsskifte – Nedslag for latente skatter –Skattemyndighedernes korrektionsadgang – Overdragelse af landbrugsejendom fra morbroder til nevø med skattemæssig succession – SKM2017.428.VLR ©

Vestre Landsret fik ved sagen ref. i SKM2017.428.VLR forelagt spørgsmålene, dels om myndighedernes adgang til at korrigere værdiansættelsen ved overdragelse af en landbrugsejendom fra en morbroder til en nevø, og dels om rækkevidden af reglerne om nedslag for latente skatter ved gaveoverdragelse med skattemæssig succession