Ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1 – ekspropriation – overtagelse af arealer efter planlovens § 47 a ved overførsel fra landzone til byzone – Højesterets dom af 9/10 2017, sag 71/2017

Højesteret fandt ved en dom af 9/10 2017, at en kommunes pligtmæssige overtagelse af arealer efter planlovens § 47 A som følge af arealernes overgang fra landzone til byzone ikke kunne sidestilles med de afståelser af ejendom, der er skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1.

Studierejser og skat©

Erhvervsdrivende har skattemæssig fradragsret for udgifter til studierejser, når visse betingelser er opfyldt.

Men det er ikke altid nemt at gennemskue, om betingelserne er opfyldt – hverken for den erhvervsdrivende eller for Skat.

Om fælleseje ved skilsmisse og dødsfald©

Min mand og jeg har været gift i 15 år. Vi har ikke været gift tidligere, og sammen har vi tre børn.

Som mange andre kvinder har jeg passet hus og børn og bidraget til, at min mand kunne gøre karriere og bygge et firma op. Det har han gjort med succes. Vi arbejder begge fuld tid og bidrager retfærdigt til vores fælles forpligtelser.

Min mand har i forbindelse med salget af hans virksomhed tjent en større formue.

Jeg er usikker på, hvordan jeg er stillet ved en skilsmisse eller ved hans eventuelle dødsfald.

Kursgevinstbeskatning – tab på fordring på fraskilt ægtefælle – Landsskatterettens kendelse af 30/8 2017, jr. nr. 17-0761820©

Landsskatteretten afviste ved en kendelse af 30/8 2017 fradragsret for tab på en fordring mod en fraskilt hustru.

Fordringen udsprang af ægtefællernes fælles gæld til en sparekasse etableret før skilsmissen. Ved skilsmissen aftalte ægtefællerne indbyrdes at dele gælden, men hustruen misligholdte efter skilsmissen forpligtelserne vedrørende hendes andel af gælden, og sparekassen holdte sig herefter til manden, der hæftede solidarisk med hustruen for hele gælden i forhold til sparekassen.

Manden blev nægtet fradrag for tab på fordringen mod den fraskilte ægtefælle med den begrundelse, at anskaffelseskursen for fordringen måtte ansættes til 0.

Er det nu også nødvendigt at betale gaveafgift? ©

En læser mener, at der findes metoder til overdragelse af formuer til næste generation uden afgifter.

Læseren foreslår nogle alternative fremgangsmåder.

De fremsatte forslag er imidlertid klart ulovlige og vil medføre straf.

Revisorer og advokater møder ofte sådanne synspunkter, hvorfor ovennævnte forslag er omtalt – og forkastet – i nærværende artikel.

Skat ved etablering af virksomhed©

Iværksættere har trange kår i henseende til at opnå skattefradrag for driftsomkostninger. Der er flere udfordringer undervejs, som skal overvindes, før Skat anerkender, at der er tale om selvstændig erhvervsmæssig virksomhed med ret til eksempelvis fradrag for underskud, som meget ofte opstår i etableringsfasen.

Skat ved deleøkonomi©

Regeringen offentliggjorde i denne uge et oplæg til håndtering af deleøkonomi, benævnt Strategi for vækst gennem deleøkonomi. Deleøkonomi, der er i hastig vækst, rejser en række spørgsmål på mange forskellige retsområder. Strategien fik da også stor bevågenhed ved regeringens præsentation.

Udgangspunktet er ganske klart – nemlig at alle indtægter, og herunder altså også indtægter fra deleøkonomiske aktiviteter, er skattepligtige for modtageren. Dette gælder, uanset om den enkelte ydelse eller modydelse i deleøkonomien består af kontanter eller naturalier. Tilsvarende gælder reglerne for moms og afgifter også for deleøkonomiske aktiviteter.

Fradrag for kurstab på fordringer – samspil mellem kursgevinstlovens §§ 14 og 17 – SKM2017.522.LSR

Landsskatteretten har ved kendelsen ref. i SKM2017.522.LSR underkendt et yderligere af de synspunkter, som blev præsenteret i den række af kendelser, som siden blev offentliggjort som SKM2016.134.SR – SKM2016.138.SR, og som lå til grund for SKAT´s efterfølgende styresignal ref. i SKM2016.173.SKAT. Det drejer sig nærmere om det synspunkt, at tab opstået i relation til drift af en erhvervsvirksomhed, som ikke anses for omfattet af kursgevinstlovens § 17, ej heller kan fradrages efter kursgevinstlovens § 14.

Efter offentliggørelse af artiklen: Landskatteretten har ved afgørelserne SKM2016.459.LSR samt SKM2017.522.LSR tilsidesat SKM2016.135.SR samt SKM2016.138.SR.

Hvad sker der, hvis jeg hæver min kapitalpension før tid?©

Jeg har ca. 2 mio. kr. stående på min kapitalpension i Nordea. Jeg har selv oprettet ordningen, som ikke har noget at gøre med pensionsordningen i det firma, hvor jeg arbejder.

Jeg er 42 år og regner ikke med at gå på pension de første mange år.

Jeg vil gerne købe et sommerhus, som så er ”min pension”.

Kan man hæve en kapitalpension, når man ikke er pensionist?

Overdragelse af familiens sommerhus til børnene©

Jeg søger efter informationer om regler for, hvordan man overdrager vores sommerhus ved Vesterhavet til 3 vores børn.

Jeg vil overdrage det til min 3 sønner, men ikke til svigerbørnene.

Er det korrekt, at de først skal have særeje?