Landsskatteretten traf i januar 2018 en afgørelse om beskatning af fordele, der tilfaldt sponsor, der havde ydet et sponsorat til en golfklub.
Afgørelsen tyder på en større opmærksomhed fra Skats side på sponsorfordele, f.eks. i form af fribilletter, VIP-fordele til sportsbegivenheder m.v. som en sponsor modtager, når denne har ydet et sponsorat. Sådanne fordele kan udløse forskellige former for beskatning.
Højesteret har for nylig fået forelagt en sag om deling af en erhvervsdrivende ægtefælles pensioner ved skilsmisse. Sagen har været behandlet i 3 instanser og viser nogle af de synspunkter, der har betydning for fordelingen af pensionsordninger ved skilsmisse.
Højesterets afgørelse har betydning for ægtefæller med pensionsrettigheder, der tilhører ejerægtefællen som delingsformue (fælleseje).
SÆRLIGT FOR ADVOKATER, REVISORER OG BANKRÅDGIVERE
Fra september 2017 har det været muligt at oprette fremtidsfuldmagter efter loven om fremtidsfuldmagter. Selv om gamle fuldmagter fortsat kan være gyldige, og selv om det fortsat er muligt at etablere en helt almindelig fuldmagt, er lovens ordning om fremtidsfuldmagter i mange tilfælde at foretrække. Fremtidsfuldmagter har tidligere været omtalt i disse spalter bl.a. den 21. marts 2015 og senest den 3. februar 2018.
Københavns Byret tilkendegav ved en dom af 9/1 2018, at en skatteyder, der 20/9 2007 meldte flytning til Frankrig og da havde udbudt sin bolig til salg, måtte anses at have haft rådighed over boligen, uanset om boligen var udlejet, da skatteyderen ifølge leje-kontrakterne kunne opsige lejeaftalerne efter lejelovens § 83, stk. 1, litra a, dvs. hvis han selv skulle bruge ejendommen.
Erhvervsministeren fremsatte i januar 2018 et forslag til en lov om beskyttelse af fortrolig know-how og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse
Ved Østre Landsrets dom ref. i SKM2017.714.ØLR nåede landsretten frem til, at et sommerhus ved overdragelse fra selskab til hovedaktionær ikke kunne værdiansættes til den offentlige vurdering, således som antaget af Landsskatteretten, jf. Landsskatterettens kendelse af 29/1 2015, jr. nr. 14-3027040, og byrettens dom ref. i SKM2017.34.BR, men skulle værdiansættes til den af SKAT/Ejendomsvurdering fastsatte værdi.
Højesteret fandt ved en dom af 11/1 2018, at SKAT efter skatteforvaltningslovens § 34 b, 2. pkt. kan varsle en forhøjelse og foretage en ændring af en skatteansættelse inden udløbet af fristen på 1 år fra den endelige dom i straffesagen, selv om dette varsel afsendes efter udløbet af ansættelsesfristerne i § 26 og § 27, men inden udløbet af den almindelige formueretlige forældelsesfrist for skattekravet.
Den 1. januar 2018 trådte ændringen af ligningslovens § 4 i kraft, hvorefter deltagelse i et skattemæssigt transparent selskab ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at deltagerens indkomst fra dette selskab kan anses for indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.
Loven må antages at få endog meget stor betydning for bl.a. liberale erhverv, herunder for revisorer og advokater, såfremt selskabet er organiseret som et partnerselskab eller interessentskab, og der er optaget unge partnere med reduceret ejerandel og reduceret stemmeret
Folketinget vedtog i juni 2017 nye regler for underskudsbegrænsning ved investeringer i visse anpartsprojekter gennem partnerselskaber m.v. Den vedtagne lov endte ud med også at omfatte visse interessentskaber.
Sidstnævnte forhold har ikke fået den fortjente opmærksomhed, da loven må antages at få betydning for mange skatteydere, herunder f.eks. familielandbrug, hvor der er svingende indtægter, og gårdens drift i dårlige perioder finansieres af ejerens lønindtægter m.v.
Se udvidet artikel fra 31. januar 2018: “Nye regler om begrænsning af underskudsfremførsel i interessentskaber, partnerselskaber, kommanditselskaber mv.© “
En af de mere markante skattesager i 2017 var sagen mellem Skat og Jesper ”Kasi” Nielsen om sponsorbidrag til forskellige sportsklubber. Jesper Nielsen har selv været meget åben om sagen, og sagen fik stor offentlig bevågenhed. Udfaldet af sagen i Østre Landsrets dom, der er ret vidtgående, giver anledning til visse overvejelser om retsstillingen for fradrag for sponsorbidrag.