Gennem mere end 100 år har det været fast praksis, at virksomheder kunne fradrage lønudgifter til egne medarbejdere, selv om medarbejderne var beskæftiget med aktiviteter i forbindelse med udvidelse af virksomheden.
Efter en højesteretsdom fra 30. juni 2017 mistede virksomheder dog fradragsret for sådanne lønudgifter. Kort tid efter blev fradragsretten dog på skatteministerens initiativ genetableret.
Samtidig blev fradragsretten udvidet i forhold til tiden forud for Højesterets dom. Det gælder eksempelvis udgifter til erhvervelse af skattefrie indtægter henholdsvis udgifter til markedsundersøgelser.
Efter statsskatteloven fra 1903, som et langt stykke ad vejen fortsat er grundstammen i dansk skatteret, gælder det princip, at fortjeneste og tab ved afståelse af aktiver som led i næring eller spekulation medregnes i den skattepligtige indkomst.
Området for spekulationsbeskatning er siden 1980´erne løbende blevet reduceret gennem speciallovgivning, men har fortsat betydning for en lang række aktiver.
Hertil kommer, at der de sidste par år er dukket nye aktivtyper op, f.eks. kryptovalutaer, der på ny har aktualiseret det generelle spekulationsbegreb.
Det overvejes nu at igangsætte forskellige hjælpeforanstaltninger til de tørkeramte landmand.
Man kunne her starte med at fjerne en urimelig beskatning – en beskatning som formentlig i mange tilfælde afholder kreditorerne fra at indrømme landmanden en akkord (et nedslag i gælden).
En beskatning som i dag kan medføre, at den helt store vinder er SKAT – og ikke landmanden.
Gennemføres akkorden mister landmanden retten til at fremføre et skattemæssigt underskud.
Lykkes det ikke landmanden at overholde akkordbetingelserne, eksempelvis som følge af en ny tørke, bortfalder akkorden – men det skattemæssige underskud genopstår ikke – hvilket efter forfatterens opfattelse er ganske urimeligt.
Trods de økonomiske gode tider er nogle brancher under pres. Dette gælder ifølge medierne for tiden særligt landbrugssektoren, hvor manglende nedbør i mange tilfælde har reduceret indtjeningen med op til 50 %, samtidig med at omkostningerne er uændrede. Det må derfor forudses, at mange landmænd vil løbe ud i alvorlige økonomiske problemer. Resultatet vil for nogle landmænd blive en konkurs.
Er der imidlertid tale om et veldrevet landbrug, vil der undertiden kunne opnås en gældssanering i form af en akkord, således at bedriften kan fortsætte, og tabet for såvel landmanden som banken bliver mindre.
Reglerne om beskatning ved en frivillig akkord trænger imidlertid til et serviceeftersyn.
Skatteministeren har i sidste uge præsenteret et oplæg til gunstige skatteregler for overdragelse af familieejede virksomheder til fonde.
Oplægget har rødder i aftalen om Vækstplan DK fra 2013 mellem en bred kreds af Folketingets partier og har til formål at fremme erhvervsdrivende fonde som ejerform. Det videre perspektiv er at fastholde danske virksomheder og dermed arbejdspladser i Danmark
I denne artikel omtales hovedpunkterne i oplægget om overdragelse af virksomheder til fonde.
Jeg forærer hvert år mit eneste barnebarn det beløb, som man må give til et barnebarn uden skatter, vist ca. 63.000 kr. Jeg overfører hvert år til nytår pengene til en bankkonto, som for mange år siden blev oprettet i hendes navn.
I næste uge bliver hun student. Jeg vil gerne forære hende en personlig gave, og tænker på at købe et smykke som jeg har set til 9.499 kr.
Mit spørgsmål er, om der så skal betales skatter af gaven, når jeg også overfører årsbeløbet til hende?
Tilgodehavender mellem en hovedaktionær og dennes selskab kan være begrundet i mange forskellige forhold og forekommer jævnligt.
De skattemæssige konsekvenser ved udlån fra selskab til aktionær, de såkaldte aktionærlån, blev omtalt i disse spalter den 12. maj 2018. Og konsekvenserne ved udlån den anden vej, dvs. fra aktionær til selskab, blev om-talt den 16. juni 2018.
I denne artikel omtales seneste skattepraksis om aktionærlån.
Tilgodehavender mellem en hovedaktionær og dennes selskab kan være begrundet i mange forskellige forhold og forekommer jævnligt. Såvel lån fra- som udlån til selskabet kan medføre store og uventede skattemæssige konsekvenser.
De skattemæssige konsekvenser ved udlån fra selskab til aktionær, de såkaldte aktionærlån, blev omtalt i disse spalter den 12. maj 2018.
I denne artikel omtales primært beskatning ved udlån den modsatte vej, dvs. fra aktionær til selskab.
Udlejning af fast ejendom har traditionelt været anset som en erhvervsmæssig virksomhed i skattelovgivningen. Men de senere år har der været et vist røre på området. Noget tyder på, at Skat er ved at afprøve grænserne for, hvornår der er tale om erhvervsmæssig virksomhed, herunder om den skattepligtige fortsat kan forblive i virksomhedsskatteordningen.