Skatterådet tilkendegav ved et bindende svar af 25/3, at der som beregningsgrundlag for ejendomsværdiskat af en ejendom beliggende i Sverige kan anvendes en værdi svarende til, hvad en tilsvarende dansk ejendom ville have været ansat til på det relevante fikstidspunkt efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4 a, stk. 1.
I det bindende svar angives endvidere en beregningsmodel for fastsættelse af værdien for ”en tilsvarende dansk ejendom.
Det bindende svar implementerer retsstillingen fastslået ved EF-domstolens afgørelse C-256/06 (Jäger), hvorefter en medlemsstat er afskåret fra at beskatte en ejendom beliggende i en anden medlemsstat højere end en ejendom beliggende i medlemsstaten.
Med sagen afgjort ved Højesterets dom af 17/3 2009 fik Højesteret forelagt spørgsmålet om, hvorvidt adgangen til pristalsregulering af anskaffelsessummen for en fast ejendom erhvervet før 1993 omfattede senere forbedringer af ejendommen.
Med dommen tiltrådte Højesteret, at ejendomsavancebeskatningsloven ikke hjemler pristalsregulering af senere forbedringer på ejendommen, herunder ej heller forbedringer i form af nyopførelse af bygninger, således som det var tilfældet i den foreliggende sag.
Forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om arbejdsmarkedsbidrag og virksomhedsskatteloven indeholder et forslag om indførelse af en multimedieskat. Skatten er udtryk for en personalegodebeskatning af multimedier, hvortil henregnes telefon, pc´er og internetforbindelse. Skatten udtrykker på flere punkter et brud med hidtidige principper for beskatning af denne type personalegoder.
Højesteret har ved en dom af 27/1 2009 taget stilling til kravene til et arveafkald efter boafgiftslovens § 5, stk. 4 og fristerne for indgivelse af meddelelse herom, jf. dødsboskiftelovens § 32 og boafgiftslovens § 10.
Dagspressen har i denne uge beskæftiget sig med arvingernes hæftelse for afdødes gæld, hvor et dødsbo viser sig at blive insolvent undervejs i dødsbobehandlingen. Der er tale om et voksende problem. De massive prisfald på ejendoms- og aktiemarkedet har i nogle tilfælde medført, at solide familieformuer er forsvundet op i den blå luft. Fejlagtige beslutninger i boet kan medføre, at arvinger pludselig hæfter for denne gæld.
Regeringen og Dansk Folkeparti har som et led i Forårspakke 2.0 aftalt, at omkostningsgodtgørelse i skattesager skal afskaffes for selskaber, der i stedet skal kunne fratrække procesomkostninger.
Efter Forårspakken skal de ændrede regler træde i kraft den 1/1 2010, men denne overgangsregel efterlader en række uløste spørgsmål.
Københavns Byret har i en dom af 16/1 2009 tiltrådt beskatning af pengeoverførsler mellem et ikke-samboende par, da modtageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at overførslerne var begrundet i andre forhold end en gave.
Dommen kan få vidtrækkende konsekvenser for ugifte samlevendes for-mueforhold, herunder aftaler om, hvordan parterne indretter sig.
Skat har i et styresignal af 29/1 2009 oplyst, at praksis for værdiansættelse af fast ejendom ved overførsel fra virksomhedsordningen til privatsfæren på ny er ændret, således at retsstillingen frem til 2007 nu er genetableret.
Værdiansættelsen kan herefter foretages efter samme regler som ved opgørelse af indskudskontoen, jf. virksomhedsskattelovens § 3, stk. 4, således at en ejendom kan værdiansættes til den kontante anskaffelsessum eller den ved indkomstårets begyndelse fastsatte ejendomsværdi.
Op gennem 1960´erne blev papirløse samlevende udsat for en hård behandling af skattemyndighederne. Var der eksempelvis tale om en kvinde, der var hjemmearbejdende, og som boede sammen med en mand, der havde en vis indkomst, blev hun beskattet af ”frit underhold”.
Blev samlivet ophævet, og hun her modtog en andel af den under samlivet opsparede formue, udløste dette også beskatning.
Vestre Landsret fandt ved en dom af 16/12 2009, at et sommerhus, der var udstykket fra en større parcel, ikke kunne afstås skattefrit, da ejeren ikke havde anvendt sommerhuset til private formål efter Kort- og Matrikelstyrelsens approbation af udstykningen.