Overdragelse af aktier til næste generation vil som udgangspunkt blive sidestillet med et salg af aktierne. Den ældre generation vil altså blive beskattet af en avance på samme måde som ved salg af aktierne til en fremmed. En del af skattetrykket kan fjernes ved opdeling i aktieklasser med den effekt, at en del af pengene forbliver hos den ældre generation mens den yngre generation eller medarbejdere køber virksomheden på skattemæssige lempelige vilkår.
Se også videofilmen: “Værdiansættelse og bindende svar herom” i “Videofilm – nyheder og præsentationer”
Landsskatteretten lagde ved en kendelse af 25/5 2009 til grund, at der ikke var grundlag for at beskatte en hovedaktionær af værdi af fri sommerbolig vedrørende selskabets to sommerhuse, som anvendtes som led i selskabets virksomhed med sommerhusudlejning.
Østre Landsret har ved en dom af 12/6 2009 taget stilling til værdiansættelsen af et varelager af antikviteter ved overgang til anlægsformue. Sagen var indbragt for domstolene af Skatteministeriet. Østre Landsret tilsidesatte Landsskatterettens tidligere afgørelse i sagen, således at varelageret skulle værdiansættes til ”hammerslagsprisen”, uden fradrag for et sædvanligt mæglersalær på 16 pct. af hammerslagsprisen
Vanskelig skattelovgivning øger risikoen for, at skatteydere mødes med uventede, store skattekrav. Har borgeren taget fejl af loven, må skatten betales. Det hjælper ikke at føre en umulig sag mod skattevæsenet. Men skattelovene indeholder en lille kattelem. I visse tilfælde kan situationen nemlig reddes ved skattemæssig omgørelse.
Herudover kan der i særlige tilfælde, når der er tale om dispositioner mellem interesseforbundne parter, opnås tilladelse til betalingskorrektion.
Vestre Landsret har i en sag om udlodning af datterselskabsudbytte taget stilling til indholdet af kravet i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 3, hvorefter omgørelse forudsætter, at ”dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne”. Der er tale om en meget streng fortolkning af begrebet ”lagt klart frem”
Ved en dom af 3/6 2009 tiltrådte Københavns Byret, at en eneanpartshaver var beskattet af fikseret rente for indkomstårene 2002 – 2005 vedrørende eneanpartshaverens tilgodehavende mod anpartsselskabet, uanset at selskabets egenkapital stedse havde været negativ. Der var henset til, at selskabet stedse havde været i stand til at fremskaffe likviditet til at honorere løbende eksterne forpligtelser, efterhånden som disse forfaldt, samt til, at mellemregningskontoen mellem selskab og anpartshaver var nedbragt med 2,3 mio. kr. i perioden 2001-2007.
Højesteret tog ved en dom af 22/6 2009 stilling til kriterierne for selskabers udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse til bestyrelsesmedlemmer, kravene til selskabers forudgående kontrol med udbetaling af sådan befordringsgodtgørelse samt konsekvenserne ved manglende opfyldelse af disse krav.
Skatterådet fandt ved et bindende svar af 24/3 2009, at avance ved afståelse af et andelsbevis var skattefri, uanset at andelsbeviset gav brugsret til lokaliteter, der for størstedelens vedkommende blev anvendt til erhvervsmæssige formål (restaurant).
Skatterådet fandt ved et bindende svar af 24/3 2009, at en ”syntetisk” investering i en vindmøllepark, foretaget af et selskab ejet af en kreds af investorer, der var naboer til vindmølleparken, og som gav ret til andel i vindmølleparkens driftsresultat, måtte anses som en erhvervsmæssig virksomhed for selskabet.
Københavns Byret antog ved en dom af 11/5 2009, at en skatteyder ikke kunne afhænde et helårshus skattefrit efter ”sommerhus-reglen” bl.a. med henvisning til, at to medejere havde anvendt ejendommen som helårsbolig.