Vestre Landsret stadfæstede ved en dom af 30/9 2009 en tidligere dom af 20/11 2008 fra Retten i Sønderborg om korrektion af en aftalt fordeling af købesummen for en landbrugsejendom mellem uafhængige parter.
Der var tale om en afvigelse på 26,7 pct. mellem på den ene side den mellem parterne aftalte pris for et stuehus og på den anden side stuehusets værdi ifølge en sagkyndig vurdering. Landsretten fandt, at denne fordeling var åbenbart forkert.
Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 12/6 2009, at medholdsvurderingen i relation til reglerne om omkostningsgodtgørelse skulle foretages på grundlag af den påstand, der forelå, da vedkommende klageinstans påbegyndte behandlingen af klagesagen.
De skattemæssige konsekvenser som følge af afkald på indtægt kan overraske. Det er ikke givet, at hvis en person giver afkald på en indtægt, sker der ingen beskatning. Der kan i værste fald blive tale om dobbeltbeskatning af denne indtægt.
Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 29/6 2009, at SKAT ikke kan afgive bindende svar om værdiansættelse af aktiver i et dødsbo.
Højesteret fastslog ved en dom af 8/9 2009, at en investors tegning af anparter i et ejendomskommanditanpartsprojekt skulle bedømmes således, at investor havde købt sig ind i en erhvervsvirksomhed ved køb af ejendommen til en pris svarende til udbyders anskaffelsessum og ved at påtage sig at betale udgifterne til købets berigtigelse og gennemførelse. Et honorar til udbyder, der efter Højesterets opfattelse måtte anses som vederlag for investeringsprojektets udvikling og udbud, kunne følgelig ikke tillægges investorens skattemæssige anskaffelsessum for ejendommen.
Østre Landsret fandt ved en dom af 20/8 2009, at en erklæring fra skatteyderens revisor konstituerede en rettidigt påtaget forpligtelse til betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5.
Landsretten underkendte således Landsskatterettens tidligere afgørelse i sagen, ref. i TfS 2008, 39.
Sagen belyser samspillet mellem på den ene side adgangen til betalingskorrektion og myndighedernes vejledningspligt herom og på den anden side skatteforvaltningslovens regler om genoptagelse af en skatteansættelse.
Mange forældre synes det er en god idé at overdrage familiens sommerhus til børnene. Det er jo her disse mange gange har holdt ferie sammen. Og et fælleseje om sommerhuset kan – vurderer forældrene ofte – holde sammen på familien.
Sådan går det langt fra altid. Også svigerbørnene skal synes om idéen. Og desværre ender det alt for ofte, at et sådant sameje om sommerhuset skaber spild i familien. Og det var jo ikke netop dette, der var tanken.
Højesteret pålagde ved en kendelse af 24/7 2009 en advokat at afgive forklaring om forhold, der var kommet til hans kundskab ved udøvelse af hans virksomhed som protektor i og advokat for en ”stiftung” hjemmehørende i Liechtenstein samt som advokat for to af stifterne for denne stiftung.
Højesteret pålagde endvidere advokaten at fremlægge en fuldstændig udskrift af vedtægterne for den omhandlede stiftung
Skatterådet bekræftede ved et bindende svar af 23/6 2009, at to tidligere ugifte samlevendes etablering og eventuel senere udnyttelse af en køberetsaftale om en fast ejendom ikke gav anledning til skattemæssige konsekvenser.
Vestre Landsret fandt ved en dom af 4/6 2009 ikke grundlag for at anerkende afskrivningsret på et golfbaneanlæg.
Landsretten afviste for det første, at et golfbaneanlæg bestående af bl.a. greens, teesteder, bunkers, fairways, søer, stier mv. efter en naturlig sproglig forståelse kunne anses for en “bygning”, og dermed som afskrivningsberettiget efter afskrivningslovens § 14, stk. 1.
Landsretten afviste dernæst afskrivning på golfbaneanlægget ud fra et synspunkt om accessorisk benyttelse af baneanlægget, jf. afskrivningslovens § 14, stk. 3.