Artiklen om “Uskiftet bo kan være årsag til konflikter” d. 23. jan 2010 fik mig til at tænke på, hvad der sker med vores bo, når vi begge er døde?
Vi er gift, har fælleseje, men ingen børn, og har ikke oprettet testamente.
Ud fra din artikel er det klart, at den længstlevende kan sidde i uskiftet bo, men når den længstlevende dør, bliver det fælles bo så skiftet ligeligt mellem vores to familier?
Under temaet SKIFTE læser man “ægtefæller kan bestemme, at den længstlevende ægtefælle skal overtage ialt 15/16 af det samlede fællesbo…..”
Mit spørgsmål er, hvordan man regner sig frem til netop 15/16?
Skatteministeren fremsatte den 27. januar 2010 et nyt lovforslag om beskatning af kursgevinster på blåstemplede fordringer. Forslaget medfører en udvidet beskatning af mange danskere, der har formue placeret i rentebærende fordringer, eksempelvis statsgældsbeviser, kreditforeningsobligationer m.v.
Østre Landsret har ved en dom af 15/1 2010 ændret Landsskatterettens kendelse ref. i TfS 2008, 868, idet landsretten således har afvist, at et ven-tureselskab kan fratrække management fee som en driftsomkostning
I de seneste år har en ny sagstype på dette område set dagens lys.
Det er sager, hvor spørgsmålet er, om en skatteyder med flere sommerhuse kan sælge ét eller flere af disse sommerhuse skattefrit i medfør af den såkaldte ”sommerhus-regel”.
Som – desværre mange andre – har jeg en personlig konkurs bag mig, fra selvstændig virksomhed og dermed rimelige store krav fra bankinstitutioner og ikke mindst SKAT
Min mor, der er længstlevende er 82 år gammel, og vil ved sin død efterlade en pæn sum til deling mellem os 3 søskende. Et beløb på vel 1.5 – 2.0 mio. kr. per person.
Såfremt jeg giver arveafkald for min arv og begunstiger mine 2 nevøer for beløbet, således at arvebeløbet bliver indsat på en konto, i deres navn, men bundet indtil jeg er død, kan jeg få udbetalt afkastet af denne konto så længe jeg lever?
Under behandlingen af sagen ref. i TfS 2009, 421BR om beskatning af pengeoverførsler mellem et ikke-samboende kærestepar ved Østre Landsret har Skatteministeriet taget bekræftende til genmæle overfor skatteyderens påstand om skattefrihed af pengeoverførslerne.
Et nyt lovforslag skal fremme energiafgrøder gennem skattefradrag. Forslaget har interesse både for professionelle landmænd og for hobbylandmænd og andre privatpersoner. Vedtages lovforslaget i den nuværende form, vil det have virkning allerede fra januar 2010.
Vi er et ældre ægtepar, der har to helårsboliger: en ejerlejlighed i København og en villa (helårshus uden bopælspligt) i Nordsjælland. I vinterhalvåret (1. oktober – 31. marts) bor vi i ejerlejligheden, og i sommerhalvåret (1. april – 30. september) bor vi i villaen.
I dag betaler vi fuld ejendomsværdiskat af begge helårsboliger, selv om vi kun bor et halvt år ad gangen i hver. Men er det korrekt?
Hvis man i en salgssituation ejer to helårsboliger, betaler man jo kun ejendomsværdiskat af den helårsbolig, man aktuelt bor i. Kan med noget tilsvarende praktiseres i vores tilfælde?
I 2003 købte vi en ejerlejlighed på 53 m2 i Gentofte til vores søn. Huslejen blev fastsat til kr. 5.700,00 pr. md. incl. vand, men excl. øvrigt forbrug.
Huslejen har været ureguleret siden.
Vi ønsker nu – bl.a. henset til fald i værdien af lejligheden – at nedsætte huslejen.
Spørgsmålet er, hvor meget kan vi nedsætte lejen – uden at skattevæsnet påligner os mere, end vi rent faktisk vil få.
Hvis dette ikke umiddelbart kan oplyses, – hvordan griber vi så sagen an!