Landsskatteretten har ved to kendelser fra efteråret 2004 taget stilling til fordelingen af afståelsessummen på flere skatterelevante aktiver ved overdragelse af landbrugsejendomme. Med de to kendelser har Landsskatteretten indtil videre at have sendt et signal om, at der gælder relativt vide rammer for fordelingen af afståelsessummen, hvor der overdrages flere skatterelevante aktiver mellem parter med konkret modstående interesser.

Ved en kendelse af 13/11 2003 fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at indrømme et selskab afskrivningsret vedrørende tilskud til etablering af en rundkørsel på en offentlig vej, selv om tilskuddet var en forudsætning for at opnå byggetilladelse til en væsentlig fabriksudvidelse.

Begrundelsen var, at rundkørslen ikke kunne antages at undergå en sådan værdiforringelse, at afskrivningsret efter praksis om bidrag til anlæg af offentlige gågader og parkeringspladser m.v. kunne komme på tale

Der er tale om en velkendt problemstilling om vedrørende fradrag for bidrag til parkeringsfonde, til en sluse eller vejbidrag i tilfælde, hvor udgiften til bidraget har betydning for virksomhede

Østre Landsret fandt ved dom af 17/8 2004, at statsskattelovens § 4, litra b, ikke gav grundlag for at beskatte et selskab af fikseret leje for indkomståret 1997 vedrørende en ejendom, der var beboet af hovedaktionærens datter.

Vestre Landsret fandt ved en dom af 28/4 2004, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn over kursværdien af to sælgerpantebreve, uanset at en syns- og skønsmand under en efterfølgende domstols-prøvelse af skatteansættelsen nåede frem til en markant lavere kurs.

Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 13/2 2004, ref. i SKM2004.125.LSR, at et selskab med hjemmel i statsskattelovens § 4, litra b kan beskattes af en fikseret leje ved udlejning af en bolig til hovedanpartshaverens søn til favørpris.

Forholdet ansås for omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1 og dermed også § 2, stk. 4 om betalingskorrektion, da lejeaftalen fandtes at måtte anses for indgået mellem hovedaktionæren og selskabet.

Ved Landsskatterettens kendelse af 27/10 2003 fandt retten ikke grundlag for at bortse fra parternes aftale om fordeling af købesummen for en landbrugsejendom på henholdsvis grundværdi, stuehus, driftsbygninger og driftsmateriel/inventar.

Retten henviste bl.a. til, at der kun var en forskel på 10 pct. mellem myndighedernes skøn over stuehusets værdi og den mellem parterne aftalte værdi.

Videre henviste retten til, at parterne efter en konkret vurdering havde modstående interesser

Ved Landsskatterettens kendelse af 27/10 2003 fandt retten ikke grundlag for at bortse fra parternes aftale om fordeling af købesummen for en landbrugsejendom på henholdsvis grundværdi, stuehus, driftsbygninger og driftsmateriel/inventar. Retten henviste bl.a. til, at der kun var en forskel på 10 pct. mellem myndighedernes skøn over stuehusets værdi og den mellem parterne aftalte værdi.

Landsskatteretten har i en kendelse af 2/6 2003 ( ) fastslået, at seneste ejen-domsværdi kunne bringes i anvendelse ved overdragelse af ejendomme fra selskab til en aktionær, uanset told- og skatteregionen havde fundet, at handelsprisen oversteg seneste ejendomsvurdering. Landsskatteretten fandt, at der ikke var fornødent grundlag for at fravige TSS-cirkulære 2000-5, hvorefter den offentlige ejendomsvurdering kan anvendes som udtryk for handelsværdien.

Ved en afgørelse af 23/9 2003 meddelte Ligningsrådet afslag på en anmodning om tilladelse til omgørelse i en sag om rette indkomstmodtager med henvisning til, at der med dispositionen var tilsigtet skatteudskydelse, ligesom forholdet ikke var lagt klart frem. Især den sidste præmis giver anledning til visse betænkeligheder.