I en sag, der vedrørte perioden forud for TSS-cirkulære 2000-5 om værdiansættelse af fast ejendom ved overdragelse mellem interesseforbundne parter, tiltrådte Højesteret ved en dom af 13/6 2007, SKM2007.465.HR, at skattemyndighederne havde været berettiget til at tilsidesætte en aftalt overdragelsessum for en fast ejendom ved overdragelse fra selskab til aktionær i et tilfælde, hvor overdragelsessummen var lavere end den offentlige ejendomsværdi minus 15 pct.

Ved en kendelse af 16/5 2007 fandt Landsskatteretten, at en fader kunne overdrage en ejerlejlighed til sin datter til den offentlige vurdering minus 15 pct., uanset at lejligheden var købt af tredjemand blot et år tidligere til en markant højere pris.

Se senest artikel af 19/5 2020 om kommende
Nye regler om værdiansættelse af fast ejendom ved generationsskifte

Vestre Landsret tog ved en dom af 15/3 2007, , SKM2007.314.VLR, stilling til, hvorvidt et selskab kunne anses at have påbegyndt næring med fast ejendom ved investering i et ejendomskompleks.

Skatteministeriet har i en kommentar til retsforliget refereret i SKM2007.147.HR, jf. tidligere TfS 2006, 528 VL, tilkendegivet, at en supplerende ejendom efter Departementets opfattelse vil kunne sælges skattefrit efter parcelhusreglen, hvis ejendommen i ejerperioden har været anvendt af ejeren af arbejdsmæssige årsager.

Skatterådet tilkendegav i et bindende svar af 20/3 2007, at værdiansættelsen af en virksomhed ved overdragelse med succession skal ske uden hensyntagen til den med successionen forbundne latente skatteforpligtelse

Landsskatteretten har ved en kendelse af den 1/12 2006 ref. i SKM2007.111.LSR (TfS 2007, 357) på ny fået forelagt spørgsmålet om værdiansættelse af fast ejendom ved afståelse i hovedaktionærforhold.

Kendelsen forstærker tilnærmelsen af værdiansættelsen af fast ejendom til reelle handelsværdier ved overdragelse mellem nærtstående uden for den nære familie.

Se senest artikel af 19/5 2020 om kommende
Nye regler om værdiansættelse af fast ejendom ved generationsskifte

Skatteministeriet har – efter skatteyderens indbringelse af sagen ref. i TfS 2006, 528 V for Højesteret – taget bekræftende til genmæle over for skatteyderens påstand.

Forliget indebærer, at en skatteyder har mulighed for på samme tid at eje og skattefrit sælge mere end én helårsbolig, såfremt de respektive ejendomme hver især har tjent til bolig for ham, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Skatteministeriet har – efter skatteyderens indbringelse af sagen ref. i TfS 2006, 528 V for Højesteret – taget bekræftende til genmæle over for skatteyderens påstand.

Forliget indebærer, at en skatteyder har mulighed for på samme tid at eje og skattefrit sælge mere end én helårsbolig, såfremt de respektive ejendomme hver især har tjent til bolig for ham, jf. ejendoms-avancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Forliget er ikke medtaget som artikel

Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 23/12 2005, (SKM2006.162.LSR) at en påtænkt ændring af vilkårene for et lån fra hovedanpartshaveren til selskab, således at lånet skulle henstå uforrentet i en periode på to år samt indfries til kurs 112, ville indebære, at fordringen ansås for indfriet, og en ny fordring stiftet.

Selskabet ville herunder være skattepligtigt af en gevinst på den indfriede gæld. Landsskatteretten fandt endvidere ikke at kunne afvise, at der kunne være grundlag for rentefiksering.

Landsskatteretten har ved to kendelser af 5/5 2006 (SKM2006.404.LSR (TfS 2006, 739) og SKM2006.405.LSR (TfS 2006, 738) taget stilling til muligheden for omgørelse, jf. skattestyrelseslovens § 37 C, nu skatteforvaltnings-lovens § 29, ved køb af henholdsvis aktier og investeringsbeviser i virksomhedsordningen.