Udlån fra selskab til hovedaktionær m.v. (aktionærlån) er underlagt en meget hård beskatning.
Denne beskatning omfatter ikke kun udlån til hovedaktionæren, men også udlån til hovedaktionærens nærtstående.
Ved to afgørelser fra Østre Landsret fra maj 2022 har landsretten nu tiltrådt, at selskabers udlån til hovedaktionærens kæreste eller samlever også vil kunne udløse denne beskatning
Et hjørne af momsloven – spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om momsfri overdragelse af en bygning med jordtilliggende eller momspligtig overdragelse af en byggegrund – har i de senere år være omtvistet.
Med flere afgørelser, senest en afgørelse fra Skatterådet af 29. september 2020, var spørgsmålet i første omgang afklaret. En ny afgørelse fra Landsskatteretten af 28. januar 2022, SKM2022.118.LSR, har som den seneste afgørelse udvidet området for momsfrie overdragelser. Skatteministeriet har valgt ikke at indbringe denne afgørelse for domstolene, hvorfor den udtryk for gældende ret.
Ved en principiel afgørelse fra Højesteret fra 2016 blev fastslået, at +/- 15 pct.´-reglen kan anvendes, med mindre der foreligger ”særlige omstændigheder”. Fra 2016 har striden herefter især drejet sig om, hvornår der foreligger ”særlige omstændigheder”.
Nu har Skattestyrelsen offentliggjort et udkast til fremtidig praksis om, hvornår der foreligger ”særlige omstændigheder – og dermed altså om, hvornår skatteydere kan regne med at kunne anvende +/- 15 pct.´-reglen (+/- 20 pct. for ejendomme vurderet efter den ny vurderingslov med vurderings-termin 1. januar 2020).
Styresignalet er et langt stykke af vejen baseret på 18 afgørelser truffet af Skatterådet den 1. samt 28. september 2021.
Udkast til styresignal om genoptagelse som følge af Højesterets kendelse SKM2021.267.HR vedrørende særlige omstændigheder ved overdragelse af en udlejningsejendom i et dødsbo efter 15 pct.-reglen i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982.
Se også nedenfor henvisning til:
Udkast til styresignal vedrørende 15 pct.- reglen, særligt hvornår der foreligger særlige omstændigheder
Skattestyrelsen har nu lagt følgende ud på høringsportalen:
Udkast til styresignal vedrørende 15 pct.- reglen, særligt hvornår der foreligger særlige omstændigheder.
Se tillige henvisningen nedenfor:
Udkast til styresignal om genoptagelse som følge af Højesterets kendelse SKM2021.267.HR vedrørende særlige omstændigheder ved overdragelse af en udlejningsejendom i et dødsbo efter 15 pct.-reglen i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982
Landsskatteretten offentliggjorde i marts en afgørelse om beskatningen af indtægter fra udlejning af et anneks til en privat helårsbolig.
Afgørelsen viser beskatningen i en sag, hvor forholdene falder helt uden for de traditionelle skatteregler.
Landsskatteretten fastslog ved en kendelse fra 16. december 2021, at værdi-ansættelsescirkulæret – og dermed +/- 15 pct.-reglen – også gjaldt for næringsejendomme. Med afgørelsen tilsidesatte Landsskatteretten to afgørelser fra Skatterådet fra 2018.
Afgørelsen er indbragt for domstolene.
Kendelsen rejser flere spørgsmål, herunder om anvendelse af den ny +/- 20 pct.-regel, på næringsejendomme. Se nærmere kommentarerne til afgørelsen i artiklen.
Siden vedtagelsen af de særlige og meget hårde regler om beskatning af aktionærlån i 2012 har der verseret mange sager om rækkevidden og konsekvenserne af regelsættet. Foreløbig har domstolene accepteret skattemyndighedernes meget vidtrækkende fortolkning af reglerne.
Landsskatteretten offentliggjorde den 31. januar 2022 en afgørelse fra november 2021 om de skattemæssige konsekvenser ved et boliganpartsselskabs udlejning af lejligheder til anpartshaverne i selskabet.
Der var nærmere tale om en velkendt konstruktion, hvor en “andelsboligforening” var organiseret som et anpartsselskab. eller aktieselskab.
Ved afgørelsen underkendte Landsskatteretten skattemyndighedernes beskatning af såvel selskab som anpartshavere af en fikseret (fiktiv) leje baseret på markedslejen i stedet på boligafgiften.
Landsskatteretten har den 24. februar 2022 offentliggjort en afgørelse fra december 2021 om de skattemæssige konsekvenser ved et barns udlejning af en bolig til forældre i nærheden af barnets egen bolig.
Afgørelsen giver anledning til eftertanke på flere planer, da der i denne sag blev anlagt en streng fortolkning af særreglen for beskatning af børn ved udlejning til forældre, ligesom barnets manglende selvangivelse af lejeindtægter blev anset som et groft uagtsomt forhold.