De skærpede regler for beskatning af aktionærlån omfatter først og fremmest familiemedlemmer, der via aktiebesiddelse sammenlagt har en bestemmende indflydelse på selskabet. Men også lån til aktionærens ”nærtstående” kan udløse skærpet beskatning af aktionæren.
Kredsen af ”nærtstående” blev udvidet ved Højesterets dom af 24. maj 2023, ref. i SKM2023.273.HR, hvor Højesteret med støtte i lovens motiver udvidede personkredsen i forhold til lovens ordlyd.
Dommen er efterfulgt af to nye afgørelser fra Skatterådet af 19. december 2023, ref. i henholdsvis SKM2024.14.SR og SKM.2024.15.SR
I denne artikel omtales den tredje nye afgørelse truffet af Skatterådet vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt aktier, der påtænkes overdraget til børn, skal anses som ”pengetanksaktiver” – og dermed, om der kan ske overdragelse med skattemæssig succession.
Mens de to første afgørelser omtalt i disse spalter den 21. november 2023 og 16. januar 2024 drejede sig om, investering i aktier, vedrører den nedenfor omtalte afgørelse spørgsmålet om, hvorvidt en beholdning af fordringer tilhørende selskabet, der påtænkes overdraget, skattemæssigt skulle anses som en passiv pengetanksinvestering, et ”udlån”, eller som erhvervet som et led i virksomhedens aktive drift.
Skatterådet traf den 21. november 2023 afgørelse i en sag om ”Pengetankreglen”. ref. i SKM2023.574.SR. Rådet afviste i denne sag, at overdragelse af aktier i et moderselskab kunne foretages med skattemæssig succession, da moderselskabets aktiepost i et datterselskab på mindre end 25 pct. måtte anses som en passiv investering, dvs. et ”pengetankaktiv”.
Udfaldet af sagen blev dermed det modsatte af udfaldet i en tidligere sag afgjort af Skatterådet den 20. juni 2023, ref. i SKM2023.288.SR, hvor en post aktier på mindre end 25 pct. i et datter-datterselskab blev anset som en aktiv investering, og altså ikke et ”pengetankaktiv. Denne afgørelse er omtalt i disse spalter den 21. november 2023.
Skatterådet traf den 21. november 2023 en afgørelse, offentliggjort som SKM2023.599.SR, om de skattemæssige konsekvenser af en påtænkt overdragelse af anparter til børn mod betaling i form af nogle af børnene udstedte gældsbreve på anfordringsvilkår til faderen.
Da børnene var umyndige, var sagen endvidere krydret, dels med en forudsætning om, at gælden til faderen var optaget på non-recourse vilkår. Dels med en forudsætning om, at gælden skulle afdrages i takt med, at børnene modtog udbytte fra anparterne erhvervet ved overdragelsen. Og endelig med en forudsætning om, at faderen skulle holde børnene skadesløse vedrørende eventuelle skattekrav mod børnene ved et eventuelt tilbagesalg.
Højesteret har ved en dom af 30. november 2023 tilkendegivet, at en realkreditbelåning i sig selv kan begrunde fravigelse af +/- 15 pct.´-reglen ved generationsskifte af fast ejendom, hvis belåningen viser, at den offentlige ejendomsvurdering er for lav.
Skatter og afgifter i forbindelse med et generationsskifte af en fast ejendom beregnes på grundlag af ejendommens værdi på overdragelsestidspunktet. Fastsættelsen af værdien på dette tidspunkt er derfor afgørende for det samlede skatte- og afgiftstilsvar udløst ved generationsskiftet.
Ved generationsskifte af aktier i levende liver er der som udgangspunkt mulighed for skattemæssig succession, således at næste generation overtager og udskyder skattebyrden.
Succession i levende live er imidlertid udelukket, hvis der er tale om aktier omfattet af den såkaldte ”pengetankregel”.
Bedømmelsen af, hvorvidt et selskab var omfattet af disse regler, har forud for 2017 været baseret på strengt objektive kriterier. I særlige tilfælde vil nogle bemærkninger til en lovændring i 2017 dog alligevel give mulighed for succession. Skatterådet traf i juni måned 2023 med SKM2023.288.SR den første afgørelse på dette grundlag,
Se opfølgende artikler af. 16. januar 2023 samt 23.1 2024
Med Landsskatterettens afgørelse af 8. september 2023, offentliggjort den 6. oktober 2023, har Landsskatteretten indført en ny og hårdere praksis vedrørende spekulationsbeskatning ved afståelse af kryptovaluta.
Højesteret fik i sag afgjort den 1. september 2023 forelagt spørgsmålet om, hvorvidt et udlejet stuehus til en landbrugsejendom kunne gaveoverdrages til et barn med skattemæssig succession – og dermed om der var grundlag for at beregne gaveafgiften med en reduceret afgiftssats efter de i 2018 gældende regler.
Højesterets dom hviler på en nærmere stillingtagen til rækkevidden af særreglerne for overdragelse af landbrugsejendomme med skattemæssig succession.
I nogle tilfælde rejser skattemyndighederne sager mod en række skatteydere, der alle har samme skatteproblem.
Det kan her være fristende at vælge den fælles strategi at føre en ”principiel” klagesag om problemet for én af de berørte skatteydere. Men en sådan strategi kan i nogle tilfælde være problematisk for de øvrige skatteydere.