Efter aktieavancebeskatningslovens § 34 er overdragelse af aktier til børn med skattemæssig succession udelukket, hvis aktierne er omfattet af pengetankreglen.
En ny afgørelse fra Skatterådet af 4. februar 2025, ref. i SKM2025.66.SR, synes at åbne mulighed for etablering af konstruktioner, hvor overdragelse med succession kan gennemføres, uanset et negativt udgangspunkt.
Højesteret har ved en dom af 20. juni 2024 fastslået, at ejendomme erhvervet som led i en næringsvirksomhed ikke kan værdiansættes efter den tidligere +/- 15 pct.´-regel ved generationsskifte i familieforhold.
Problemstillingen har været omtvistet siden 2018, hvor Skatterådet traf 2 afgørelser, hvorefter næringsdrivende ikke kunne anvende +/- 15 pct.´-regel ved generationsskifte i familieforhold. Retsstillingen er nu endelig afklaret med Højesterets afgørelse.
Udlån fra selskab til aktionærlån har været en af de skattemæssige gysere i de senere års skattepraksis.
I det følgende omtales en afgørelse fra marts 2024, hvor en personaktionær på den ene side fik lidt medvind, idet han undgik at blive beskattet to gange af samme lån som følge af selskabets overdragelse af tilgodehavendet mod aktionæren. Derimod blev han beskattet af valutakursudsving på tilgodehavendet, som førte til en forøgelse af aktionærlånet.
Arv til det gode formål kan i mange tilfælde være fritaget for afgift til staten, således arven ubeskåret tilfalder ”formålet”.
Skal begunstigelsen ske gennem en fond, stilles strenge krav til fondens anvendelse af midlerne for at opnå afgiftsfritagelse.
Spørgsmålet om adgang til overdragelse af aktier med succession i levende live som led i generationsskifte – uden at blive omfattet af den såkaldte ”pengetankregel”- har været behandlet tre gange tidligere i disse spalter. Særligt den 1. og 3. afgørelse, omtalt i den første og tredje artikel, peger i retning af en konkret og mere nuanceret anvendelse af reglerne.
Senest har vi i Skatterådet dog den 24. marts 2024 truffet endnu en afgørelse, hvor det i overensstemmelse med praksis blev fastslået, at et selskabs investeringer i udlejningsejendomme som udgangspunkt måtte anses som en passiv investering (pengetankaktiv) uanset der blev udvist en vis aktivitet fra personaktionærernes side.
Højesteret tog ved en dom af 2. februar 2024 stilling til, om en hidtidig samlever kunne anses som afdødes ”nærmeste pårørende” og dermed berettiget til to forsikringssummer, som kom til udbetaling ved dødsfald.
To nyere afgørelser fra henholdsvis Østre Landsret (SKM2023.572.ØLR) og Landsskatteretten (LSR 22-0086787) har måske blødt op på mulighederne for et skattefrit salg af en ejerbolig efter en kortere tids beboelse
Retten i Lyngby traf den 22. januar 2024 afgørelse i en sag om værdiansættelse af en ”forældrekøbslejlighed” ved (gave)overdragelse efter +/- 15 pct.´-reglen fra forældre til barn. Ifølge Kammeradvokaten er der tale om den første afgørelse fra domstolene om et forældrekøb.
Sagen kan have betydning for overdragelser af forældrekøbsboliger frem til 2022, hvor skattemyndighederne har afvist at godkende værdiansættelsen. Det gælder også sager, hvor familien har klaget over skattemyndighedernes afgørelse og fået medhold i klagen i Landsskatteretten, men hvor Skatteministeriet siden har indbragt sagen for domstolene.
Vestre Landsret afsagde den 8. januar 2024 dom i en sag om kursfastsættelse af forældres anfordringstilgodehavender hos børn, som forældrene tidligere havde erhvervet ved salg af aktier til børnene.
Sagen drejede sig nærmere om kursansættelsen ved forældrenes eftergivelse af disse tilgodehavender.