Blandt skatterådgivere synes der at være den opfattelse, at Skattestyrelsen er ved at indføre en praksisændring, således at et skatteforbehold i en aftale mellem interesseforbundne parter ikke uden videre accepteres af Skattestyrelsen Det er således anført, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at et skatteforbehold forudsætter god tro.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at kravet om god tro altid har eksisteret.
En ny afgørelse fra Landsskatteretten peger efter min opfattelse i samme retning. I givet fald må det antages, at kravet om god tro også gælder skatteforbehold af ældre dato, der søges aktiveret som led i en verserende skattesag.
Ved lov nr. 369 af 9. april 2025 blev reglerne om beskatning ved generationsskifte lempet. Særligt skal fremhæves bestemmelsen om, at det under visse omstændigheder nu er muligt at overdrage udlejningsejendomme med skattemæssig succession.
I artiklen omtales en afgørelse fra Skatterådet fra 28. oktober 2025, offentliggjort d. 12. november 2025 , hvor et pengetankselskab påtænkte at købe en ejendom fra hovedaktionærens søn, der ejede og boede i ejendommen. Ejendommen påtænktes herefter udlejet til sønnen- Skatterådet bekræftede, at selskabet ved denne transaktion drev aktiv ejendomsudlejning, der ikke var omfattet af Pengetankreglen.
Efter aktieavancebeskatningslovens § 34 er overdragelse af aktier til børn med skattemæssig succession udelukket, hvis aktierne er omfattet af pengetankreglen.
En ny afgørelse fra Skatterådet af 4. februar 2025, ref. i SKM2025.66.SR, synes at åbne mulighed for etablering af konstruktioner, hvor overdragelse med succession kan gennemføres, uanset et negativt udgangspunkt.
Højesteret har ved en dom af 20. juni 2024 fastslået, at ejendomme erhvervet som led i en næringsvirksomhed ikke kan værdiansættes efter den tidligere +/- 15 pct.´-regel ved generationsskifte i familieforhold.
Problemstillingen har været omtvistet siden 2018, hvor Skatterådet traf 2 afgørelser, hvorefter næringsdrivende ikke kunne anvende +/- 15 pct.´-regel ved generationsskifte i familieforhold. Retsstillingen er nu endelig afklaret med Højesterets afgørelse.
Udlån fra selskab til aktionærlån har været en af de skattemæssige gysere i de senere års skattepraksis.
I det følgende omtales en afgørelse fra marts 2024, hvor en personaktionær på den ene side fik lidt medvind, idet han undgik at blive beskattet to gange af samme lån som følge af selskabets overdragelse af tilgodehavendet mod aktionæren. Derimod blev han beskattet af valutakursudsving på tilgodehavendet, som førte til en forøgelse af aktionærlånet.
Spørgsmålet om adgang til overdragelse af aktier med succession i levende live som led i generationsskifte – uden at blive omfattet af den såkaldte ”pengetankregel”- har været behandlet tre gange tidligere i disse spalter. Særligt den 1. og 3. afgørelse, omtalt i den første og tredje artikel, peger i retning af en konkret og mere nuanceret anvendelse af reglerne.
Senest har vi i Skatterådet dog den 24. marts 2024 truffet endnu en afgørelse, hvor det i overensstemmelse med praksis blev fastslået, at et selskabs investeringer i udlejningsejendomme som udgangspunkt måtte anses som en passiv investering (pengetankaktiv) uanset der blev udvist en vis aktivitet fra personaktionærernes side.
Højesteret tog ved en dom af 2. februar 2024 stilling til, om en hidtidig samlever kunne anses som afdødes ”nærmeste pårørende” og dermed berettiget til to forsikringssummer, som kom til udbetaling ved dødsfald.
To nyere afgørelser fra henholdsvis Østre Landsret (SKM2023.572.ØLR) og Landsskatteretten (LSR 22-0086787) har måske blødt op på mulighederne for et skattefrit salg af en ejerbolig efter en kortere tids beboelse