Skattefritagelse for visse børsnoterede aktier ©

I forbindelse med revisionen af reglerne for beskatning af aktionærer i 2005, hvor der blev indført en generel skattepligt ved afståelse af aktier, blev der indsat en overgangsordning, således at personer med en mindre beholdning af børsnoterede aktier kunne sælge disse skattefrit efter 3 års ejertid. Denne overgangsregel er fortsat gældende, og skattefriheden gælder uanset gevinstens størrelse. Området for sådanne aktier er i dag udvidet til at omfatte aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked.

Ejendomsinvesteringsprojekter – TfS 43254 ©

Retten i Helsingør har den 10/11 2010 afsagt dom vedrørende en kommanditists anskaffelsessum for en anpart i en fast ejendom i et tilfælde, hvor udbyder havde købt og videresolgt ejendommen. Udbyder købte ejendommen i 1999 og videresolgte anparten til kommanditisten ultimo 2000. Den pågældende kommanditist ”nytegnede” sin anpart og indtrådte i kommanditselskabet med tilbagevirkende kraft pr. 1/1 2000

Skat og studierejser ©

Med jævne mellemrum rejser SKAT sager om beskatning af medarbejdere eller selvstændige erhvervsdrivende, der har været på studierejse eller forretningsrejse på et eksotisk sted. Mere sjældent rejses der sager om beskatning af ferierejser erhvervet som personalegode, idet der her ikke længere er tvivl om beskatningen. Og i særlige tilfælde ses sager, hvor rejsen eller en del heraf er modtaget som en gave.

Hobbylandbrug – forventelige indtægter – flere indkomsttyper – SKM2011.30.VLR ©

Vestre Landsret fandt ved en dom af 15/12 2010 ikke grundlag for at anse et landbrug for erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2001 – 2003. Realiserede overskud i senere indkomstår kunne ikke tages i betragtning ved den skattemæssige kvalifikation, da overskuddet bl.a beroede på ikke-forventelige højere kornpriser. Visse andre indkomster fra landbrugsejendommen kunne ej heller tages i betragtning ved den skattemæssige kvalifikation, da indkomsterne efter landsrettens opfattelse havde ”sekundær” karakter.

Sponsorbidrag til medarbejderen ©

Skatterådet har i en afgørelse fra december 2010 fastslået, at sponsorbidrag til en medarbejder skal beskattes hos medarbejderen. Et tilsvarende fradrag hos medarbejderen medfører dog, at arbejdsgiverens sponsorbidrag rent faktisk ikke udløser skat.

Lempede regler for forskerbeskatning©

Kort før jul ændrede Folketinget skatteordningen for udenlandske forskere. Ordningen giver lempelige skattevilkår for forskere og andre nøglemedarbejdere. Med de seneste ændringer er ordningen udvidet fra 3 til 5 år.

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom ©

I disse krisetider sker det ofte, at fast ejendom må sælges med tab. Der opstår derfor spørgsmålet om, hvorvidt et sådant tab kan fratrækkes skattemæssigt. Ved besvarelse af dette spørgsmål skal inddrages flere forhold, herunder ejendommens karakter, anskaffelsestidspunkt og ejertid, ejernes profession, selve afståelsesmåden samt hvorledes ejendommen har været anvendt.