+/- 15 pct.’s reglen – arveudlæg fra dødsbo til arving – Højesterets kendelse af 8. marts 2016

Højesteret har ved en kendelse af d.d. taget stilling til rækkevidden af +/- 15 pct.´s reglen ved udlæg af fast ejendom fra dødsboer til arvinger. Kendelsen kan få væsentlige skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for de mange dødsboer, hvor der sker arveudlæg af fast ejendom, og for arvingerne som udlægsmodtagere tillige arveretlige konsekvenser.

Med kendelsen har Højesteret føjet en væsentlig undtagelse til praksis om værdiansættelse af en ejendom til +/- 15 pct. af den seneste offentlige vurdering: Herefter kan en værdiansættelse til +/- 15 pct. af den seneste offentlige vurdering ikke forventes anerkendt, hvis der foreligger ”særlige omstændigheder”.

Siden 1982 har der været fastsat særlige regler om værdiansættelse af fast ejendom ved gaveoverdragelse indenfor den nære familie og ved overdragelser fra dødsboer til arvinger. I disse tilfælde kan en ejendom ansættes til en værdi svarende til +/- 15 pct. af den seneste offentlige vurdering.

I 1984 meddelte Skatteministeriet, at ministeriet med disse særlige regler havde indskrænket skattevæsenets muligheder for at foretage nærmere undersøgelser af sådanne ejendommes værdi.

Reglerne står i dag uændret og er indarbejdet i den senere lovgivning på området.

I 2014 bestred skattevæsenet imidlertid i en konkret sag, at dødsboet og en arving havde krav på at anvende de særlige værdiansættelsesregler ved boets udlæg af to faste ejendomme til den ene af boets to arvinger. Ved arveudlægget havde denne arving, dvs. udlægsmodtageren, givet delvist afkald på arv til fordel for den anden arving, der modtog et kontant beløb.

Skattevæsenets synspunkt var, at dødsboet ikke havde et retskrav på at få godkendt en værdiansættelse af en fast ejendom, selv om værdiansættelsen lå indenfor +/- 15 pct. af den seneste offentlige ejendomsvurdering, og at SKAT i alle tilfælde kunne kræve en sagkyndig vurdering af ejendommene.

På denne baggrund krævede skattevæsenet, at der blev foretaget en sagkyndig vurdering af de to ejendomme i sagen.

Dødsboet bestred, at skattevæsenet kunne iværksætte en sagkyndig vurdering.

Højesterets vurdering

Ved Højesterets kendelse af d.d. tilkendegav Højesteret, at skattevæsenet efter loven skal acceptere en værdiansættelse foretaget efter +/- 15 pct.’s reglen, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Højesterets nærmere begrundelse

Højesterets begrundelse var følgende:

Efter boafgiftslovens § 12, stk. 1 ansættes aktiver og passiver i dødsboer til deres handelsværdi. Skattemyndighederne kan efter § 12, stk. 2 ændre boets værdiansættelse eller anmode skifteretten om at udmelde sagkyndige til at foretage vurdering efter dødsboskiftelovens § 93, hvis værdiansættelsen ikke er baseret på en sagkyndig vurdering, og myndighederne finder, at værdiansættelsen ikke svarer til handelsværdien.

For så vidt angår fast ejendom bestemmer punkt 6, 2. afsnit i værdiansættelsescirkulæret (cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning), at en værdiansættelse skal lægges til grund ved beregning af arve- og gaveafgiften, hvis boets eller parternes ansættelse omregnet til kontantværdi højst er 15 % højere eller lavere end den kontante ejendomsværdi. Det fremgår af cirkulærets pkt. 48, at anvisningerne i cirkulæret er vejledende ved efterprøvelsen af værdiansættelser i den enkelte boopgørelse eller anmeldelse.

Højesteret finder, at værdiansættelsescirkulærets pkt. 6, 2. afsnit, efter sammenhængen med pkt. 48 og på baggrund af Skattedepartementets afgørelser af 24. september og 3. december 1984, skatteministerens besvarelse af 30. april 1990 og forarbejderne til boafgiftsloven indebærer, at skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse foretaget efter 15 %’s reglen, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Højesteret bemærker, at det af de grunde, landsretten har anført, ikke er godtgjort, at der foreligger en fast administrativ praksis for, at et dødsbos værdiansættelse, som ikke afviger mere end 15 % fra den kontante ejendomsværdi, altid skal lægges til grund af skattemyndighederne.

Af de grunde, som skifteretten har anført, finder Højesteret, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at skattemyndighedernes anmodning om, at de pågældende ejendomme vurderes med henblik på fastsættelse af handelsværdien, skal imødekommes.”

Skifteretten i Holstebro havde afvist en værdiansættelse efter +/- 15 pct.´s reglen med henvisning til, at de to ejendomme i forbindelse med optagelse af kreditforeningslån efter boets overdragelse til arvingen, men inden skæringsdagen for boopgørelsen, dvs. i boperioden, begge var blevet vurderet til mindsteværdier, der var større end de respektive udlægsværdier, sammenholdt med, at udlægsmodtageren havde givet arveafkald til fordel for den anden arving.

Konsekvenser

Med denne kendelse kan dødsboer og arvinger ikke forvente at kunne anvende +/- 15 pct.´s reglen under lignende omstændigheder.

Skævdeling af arv mellem flere arvinger i forbindelse med viden om en højere handelsværdi må således forventes at ville blive betragtet som særlige omstændigheder, der kan begrunde fravigelse af reglen.

Det må videre forventes, at skattevæsenet i en række sager fremover vil forsøge at få fastlagt den nærmere afgrænsning af begrebet ”særlige omstændigheder”, dvs. de tilfælde, hvor dødsboer og arvinger ikke længere kan forvente at opnå godkendelse af en værdiansættelse af en fast ejendom til +/- 15 pct. af den offentlige vurdering.

Denne retsstilling skaber selvsagt usikkerhed om fremtidige værdiansættelser i dødsboer og er særligt problematisk i netop disse tilfælde, da dødsboer er afskåret fra at indhente et forudgående bindende svar om værdiansættelsen.