Skærpede regler for udbydere af forbrugslån, herunder kviklån©

Med et nyt lovforslag er det tanken at skærpe lovgivningen for virksomheder, der yder forbrugslån, herunder de såkaldte ”kviklånsudbydere”. Formålet er bl.a. at undgå, at forbrugere ender i en uoverskuelig gældsfælde.

Reglerne er vidtfavnende og omfatter kviklån, leasing m. v.

Der er med lovforslaget lagt op til at stille mere vidtgående krav til det faglige og etiske niveau hos ledelsen i forbrugslånsvirksomheder end til ledelsen i erhvervsvirksomheder i almindelighed, herunder ledelsen i børsnoterede virksomheder.

Sælgerpantebreve med udskudt beskatning ©

Med et lovudkast til en ny beskatningsmodel for sælgerpantebreve hidrørende fra salg af en erhvervsejendom er det tanken at give køberen en hjælpende hånd med finansieringen. Formålet er at styrke mulighederne for ejerskifte af navnlig større landbrugsejendomme ved salg til ikke-nærtstående.

Denne beskatningsmodel medfører en likviditetsmæssig lempelse i tilfælde, hvor der udløses skat ved overdragelsen, dvs. tilfælde, hvor der ikke sker overdragelse med succession, eller hvor reglerne om genanbringelse heller ikke finder anvendelse.

Reglerne finder ikke anvendelse ved overdragelses mellem personer og selskaber, hvor der foreligger bestemmende indflydelse

Udlån fra virksomhedsskatteordningen©

Udlån af midler placeret i virksomhedsskatteordningen, hvor udlånet ikke har den fornødne tilknytning til den erhvervsmæssige aktivitet i ordningen, anses som et privat udlån. Det betyder, at indehaveren skal beskattes af det udlånte beløb som en hævning.

Landsskatteretten har ved en afgørelse fra 27. november 2018 anerkendt, at midler i virksomhedsskatteordningen kan placeres i erhvervsobligationer.

Med afgørelsen har Landsskatteretten åbnet for en alternativ mulighed for placering af overskydende likviditet i ordningen.

Personalegodebeskatning – virksomhedsejerens egen fortæring©

Landsskatteretten fik for nylig forelagt en sag om beskatning vedrørende udgifter til mad til hovedaktionæren og hans samlever, som selskabet havde betalt. Selv om maden efter det oplyste var spist bl.a. i forbindelse med overarbejde m.v., blev aktionæren personalegodebeskattet af det modtagne.

Samlevertestamenter©

samlevende kan vælge at begunstige hinanden i et testamente, således at den længstlevende samlever får ret til at modtage arv efter førstafdøde.

Med arveloven fra 2007 blev det – som noget nyt – endvidere muligt at tillægge den længstlevende samlever nogle af de særlige rettigheder ved skiftet og arvedelingen, som hidtil havde været forbeholdt ægtefæller.

Ugifte samlevende i længerevarende samlivsforhold, hvor der eventuelt også er børn, bør overveje at oprette testamente og eventuelt indarbejde disse rettigheder i testamentet. I modsat fald arver kun børnene efter førsteafdøde. Dette kan medføre, at den længstlevende og børnene må forlade det fælles hjem.

Ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplan©

Folketinget behandlede i efteråret 2018 et lovforslag om forbedring af borgernes retssikkerhed i forhold til kommuners adgang til at ekspropriere fast ejendom til ”virkeliggørelse af en lokalplan”.

Lovforslaget blev vedtaget kort før jul og trådte i kraft 1. januar 2019.

Lodsejere i ekspropriationsfare-zonen skal dog ikke sætte næsen op efter væsentlige forbedringer.

Godt nyt for pendlere i yderområder©

I et lovudkast offentliggjort af Skatteministeriet den 19. december 2018 foreslås reglerne om forhøjet befordringsfradrag for pendlere i yderkommuner forbedret og samtidig gjort permanent.

Som noget foreslås bl.a. endvidere et ø-fradrag til pendlere bosat på ikke-brofaste øer

Efter lovudkastet vil der være tale om mærkbare skattelettelser til pendlere i yderområder og på småøer

Arvingers fordeling af konkrete aktiver©

I arveloven er fastsat detaljerede regler om fordeling af arv efter en afdød person. Arvelovens regler kan fraviges i et testamente, således at arven for-deles på en anden måde, end hvad arveloven foreskriver. Men en sådan ændret fordeling kan kun foretages indenfor visse rammer.

I sidste uge blev omtalt reglerne om tvangsarv, der drejer sig om fordelingen af afdødes værdier. Nedenfor omtales reglerne om fordeling af afdødes enkeltaktiver, f.eks. bolig, bil, indbo mv.

Ud over nedennævnte “relaterede vidensartikler” findes der på nærværende hjemmeside en række yderligere artikler om arveret. Disse artikler kan findes ved søg “arveret”

Værdiansættelsescirkulærets gennemslagskraft skal prøves ved domstolene©

Den 17. november 2018 blev i disse spalter omtalt en afgørelse fra Lands-skatteretten, SKM2018.551.LSR, der gav grundlag for at antage, at værdi-ansættelsescirkulæret var gældende selv i meget vidtgående tilfælde. I den konkrete sag havde en bedstefader købt en ejendom og 3 måneder senere gaveoverdraget ejendommen til børn og børnebørn til den halve værdi efter reglerne i værdiansættelsescirkulæret. Bedstefaderen opnåede derved et be-tydeligt skattemæssigt fradrag, der kunne modregnes i en gevinst på en an-den ham tilhørende ejendom.

Skatteministeriet har nu indbragt sagen for domstolene. Se artiklen:
Værdiansættelsescirkulærets gennemslagskraft skal prøves ved domstolene

Arv og tvangsarv©

I arveloven er fastsat detaljerede regler om fordeling af arv efter en afdød person. Arvingerne er i første række afdødes nærmeste familiemedlemmer.

Arvelovens regler svarer ofte ikke til den ønskede fordeling af arven.

Arvelovens regler kan dog fraviges i et testamente, således at arven fordeles på en anden måde, end hvad arveloven foreskriver. Men en sådan ændret fordeling kan kun foretages indenfor visse rammer. Én af disse rammer er reglerne om tvangsarv, som er ufravigelige